Ferien startede med en tur til "Den gamle by" i Århus i mandags.
Det var hammer koldt men hyggeligt.
Butikkerne og de "levende" huse blev flittigt besøgt, så vi kunne få varmen. Bageren blev også besøgt, så vi kunne få fyldt vores maver. Ældste mistede dog sin store fine vaniljekrans til en sulten måge, der snuppede den ud af hendes fingre. he he.
Så lovede jeg at vise, hvordan mine stjerner ser ud i mine vinduer. Her ses dem i køkkenvinduet. Billedet er blevet noget rødt, men vores røde julevoksdag lyser helt vild meget op i hele køkkenet :O)
I går fik jeg lagt dej op til brunkager og klejner, så i eftermiddag står den på bagning og kogning af disse. Uhmmmm. Mon ikke der dukker lidt stemningsbilleder op af de julesager, der ser dagens lys både i dag og i de næste dage :O)
God onsdag til alle.
