Viser opslag med etiketten mormor-ting. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten mormor-ting. Vis alle opslag

søndag den 3. januar 2016

Tro det eller lad vær. Jeg er her endnu.... :O)

Jeg ved ikke lige, hvad der lige skete der. 
Tiden iler og døgnet har ikke timer nok. 
Jeg kan godt forstå, hvis der er nogle af jer søde mennesker, der kigger (eller kiggede) med, der er hoppet fra. For hold da op hvor er min blog blevet forsømt. Jeg vil ikke love noget, som jeg ikke kan holde, men jeg vil virkelig gøre mit bedste for at være mere nærværende :O)

Til alle jer der stadig er her, vil jeg ønske



Et rigtig godt og lykkebringende nytår


Jeg har haft lidt gang i pindene i mit fraværd.



Det er en bluse til lillepigen med sømandsbobler. Den bliver strikket i fine wool + fine mohair begge fra Stof og stil. Jeg er nået en del længere end på billedet. Faktisk mangler der kun ét ærme. Der kommer billeder op, når den er helt færdig. Mønsteret er fra et gammelt Mayflower hæfte.

God aften



onsdag den 12. februar 2014

Fridag = slappe af dag

Dejligt med sådan en fridag midt på ugen. 
Ren afslapning det meste af dagen, men jeg havde bestemt mig for, at  jeg skulle ha' syet en barnevognspude til lillepigen. Hun kan jo meget snart få brug for den. Hun nærmer sig hastigt et halvt år her sidst på måneden :O)



Hokus pokus så blev den færdig :O)

Til sidst har jeg lidt, som jeg har lovet at reklamere for. Disse fine Lotus lamper (til fyrfadslys).



Ældste har sådan nogle tilovers fra hendes bryllup. De stod på bordene og har kun været brugt denne ene gang. Hun har 5 stk af hver farve.
Pris kun 15,- pr. stk. + porto

God aften.

tirsdag den 4. februar 2014

Endnu en ufo.....:O)

Uha det er snart ved at være lidt tid siden, at jeg har fået skrevet lidt her :O)
Det sidste stykke tid har jeg ligget næsten vandret på arbejde, så der har ikke været overskud til meget andet.

Meeeeeen i denne uge står den på ferie. Deeejligt :O)
Så var der også tid til at kigge i strikkekurven.... der lå en lille ufo, som helst skulle blive hurtigt færdig. Ellers er den lille dame vokset fra den.


Tænk at noget så simpelt kan have givet mig flere grå hår. Men uforklarligt nok har forstykket drillet helt vildt. 

Men nu er den færdig og er afleveret. 

God tirsdag aften.

søndag den 12. januar 2014

Hagesmække og lakridsmuffins... :)

Så er det endelig blevet gjort...... Oprydning i alle mine stofrester. Og pludselig dukkede der en masse små fine stykker op. Nogle af dem er i dag blevet til nye hagesmække til lillepigen (Klik HER hvis du vil se billeder af hende :O))




Hun er lige begyndt at få mos og grød, så der skal nogle hagesmække til:O) Der er stumper til mange flere, hvis det skulle blive nødvendigt :O)
Jeg har lavet samme model før, men denne gang er der kun stof på forsiden. Bagsiden er frotté med gummibagside, så bliver de ikke helt så tykke, og de er også mere "vandtætte". Mønsteret er HER fra.


Der er også blevet Lakridsmuffins i eftermiddag. Uhmmm så er der noget at hygge sig med, når der kommer "Arvingerne". Ser du det....?


Opskriften er min egen. Den blev til på et tidspunkt, hvor jeg skulle bage de muffins, som jeg plejede, men så var der flere af ingredienserne, der ikke var i køkkenet. Ja så må man jo improvisere :O) Heldigvis blev resultatet godt i følge familien.

Opskriften kommer her:

Lakridsmuffins :

250 gr. smeltet margarine
4 æg
300 gr. rørsukker
250 gr. mel
2 tsk bagepulver
3 spsk. lakridspulver

Margarinen smeltes. Æg og sukker piskes hvidt. Alle de tørre ingredienser kommes i. Til sidst tilsættes den smeltede margarine.

Dejen kommes i forme og bager 12-15 min ved 200 grader.

Velbekomme :O)


God søndag aften.




søndag den 29. december 2013

Har stået på hovedet.... :O)

......i stofresterne.
Jeg tænkte, at nu måtte jeg få syet noget til lillepigen, hvilket snart er et stykke tid siden.
Delene til hendes tøj er jo endnu så små, så selv helt små rester kan komme i brug.

Foreløbigt er der kommet følgende ud af det:



En lille "nytårs"kjole i sort velour med lidt glimmer i og sløjfe på brystet.


Og et par små velour bukser og gamacher. 

Det kan overhovedet ikke ses, at jeg har været forbi stofbunkerne, selv om der ER klippet lidt mere tøj, der ligger klar til at sy :O) He he.

God søndag.



søndag den 3. november 2013

Elefanthuer og flere bøger

Vi var til Kreative dage i Fredericia sidste søndag. Der fandt jeg en rigtig fin elefanthue ved Stof og stuff. Den er nu lavet og en ny er på vej.


Huen er ikke blevet skyllet op endnu :O)


Det er rigtig svært at se, men prinsessen kommer fobi på tirsdag, der bliver der taget lidt billeder. Så den kan ses med barn i :O)


Jeg har fundet flere bøger, som jeg aldrig har brugt, så de bliver også sat til salg.
Aldrig brugt - 50,-

Aldrig brugt - nypris kr. 248,- Kun 75,-

Aldrig brugt - Nypris kr. 199,- Kun 75,-

Helt ny - Nypris kr. 349,95 Kun 100,-

Hvis der er noget der har din interesse, så skriv en kommentar eller en mail til: mit-pusterum@live.dk 

God søndag.


søndag den 13. oktober 2013

Færdigt projekt... :O)

Langt om længe er den lille trøje til prinsessen blevet færdig.



Det har taget har taget længere tid end nødvendigt. Først mit køkkenstunt og så feber og kraftig blærebetændelse. Jow jow det er vist farligt at blive halvtreds ;o)
Men nu er den klar til prinsessen inden den er for lille.

God søndag aften.

lørdag den 24. august 2013

Mens vi venter.........

.... Ja vi venter stadig. 
Noget af ventetiden er blevet brugt på at sy lidt mere tøj til prinsessen :O)



I den forløbne uge er der kommet disse 2 sæt ud af symaskinen.

Sættene er syet i str. 50, så hun må godt snart dukke op, så hun kan nå at bruge dem lidt :O) hi hi.


Der er også kommet nye fine billeder i bixen.


De er håndmalet på karton i str. A5. Klik HER for at se mere.

God lørdag.

lørdag den 17. august 2013

Ny trøje på pinden :O)

Allerførst vil jeg sige tusind tak for alle de søde kommentarer på sidste indlæg :O) De varmede meget.

Der er kommet nyt garn på pinden. Er kun lige kommet igang, men håber at det bliver en fin lille trøje til lille-pigen, der stadig lader vente på sig. Ældste har termin i morgen, så der er spænding på :O) 



Opskriften er fra Drops. Klik HER og du kommer til opskriften :O)
Garnet skulle være Muskat, men jeg strikker i Essentials cotton fra Rico design.


Der var blevet lidt tomt i min lille "bix", så fredagsaften gik med at fabrikerer nye maskemarkører. Klik HER hvis du også lige mangler nogle nye maskemarkører :O)



God lørdag.



søndag den 4. august 2013

Endelig færdig :O)

Bedre sent end aldrig..... he he
Opskriften er fra et 25 år gammel "Alt om håndarbejde".




Den lille sweater har i et stykke tid ligget med et manglende ærme. Ribben på ærmet var ikke den rigtige længde, så det blev pillet op igen (opdagede det først 2 cm fra at skulle lukke af :O( øv ) Det er nu fixet, så nu ligger den bare og venter på den lille prinsesse :O)



Men nu nærmer det sig også meget snart. Det er nu uge 38 :O) hvilket godt kan ses på billedet. Ældste er også snart træt af al det vand i kroppen. Især i fingrene.

God søndag :O)


lørdag den 20. juli 2013

Færdigt mini projekt :O)

Så blev den lille "undertrøje" fra sidste indlæg færdig :O)




Dejligt med hurtige små opgaver :O) Farven på det øverste billede er ikke rigtigt, men det er jo nok solen, der har ændret på det. Se evt. farven på garnbundtet i forrige indlæg. Den passer.

I denne uge har jeg også fået et andet hængeparti lavet. Jeg havde lovet at lave et par valkede hjemmesko i bytte for et billede til min svoger. Så de er også afleveret og godkendt :O)

Dem har jeg desværre helt glemt at tage billede af, men jeg kan fortælle så meget, at de var strikket i blå islandsk uld :O)

Billedet kan jeg vise. Det er det første, jeg ser på, når jeg vågner :O)



God lørdag.

onsdag den 10. juli 2013

Garnkøb....!!!!

Ingen ferie uden et garnkøb :O)
I år blev Tind Mohair igen igen. Det er sådan en fin butik. Absolut et besøg værd :O)



Det blev til 2 ngl koksfarvet håndværksuld fra Hjelholt og 1 ngl isager alpaca 2. De grå skal bruges til en valket taske og alpaca'en til en lille undertrøje. Plus 3 fine små knapper til et andet igangværende projekt.


Jeg har fået en rigtig fin opskrift af Eva. Tusind tak Eva. Så der kom lige en lille pause i ferieprojektet, for det nye garn skulle jo lige afprøves :O)

Til sidst lige lidt flere stemningsbilleder.



God onsdag aften.



tirsdag den 7. maj 2013

Strikke, strikke og strikke

Der er blevet strikket en del de sidste par uger.

Ældste købte et kitsæt til en lille trøje (str 3 mdr) af noget rigtig fint garn, da vi var på messe i Middelfart. Silke og kidmohair :O) På opskriften stod forklaret, hvordan man strikker patent. MEN MEN det blev noget mærkeligt hårdt noget, så hun opgav og videre sendte opgaven til mig. Ja det var en meget mærkelig patent, så det blev pillet op, og så blev der lavet en patent som jeg kender :O)



Nu mangler der kun knapper, men det må damen , vidst selv finde :O)

Jeg har også begyndt på en lille striktrøje i Havblik (Bomuld) fra Tante Grøn til prinsessen i en lidt større størrelse. (cl 70) 


Hun bliver en rigtig lille frk lilla :O)



God tirsdag aften.

♥♥

torsdag den 11. april 2013

En lille kjole...

...til en lille prinsesse har set dagens lys.





Blomsterne er syet med broderi-garn i undertråden. Se vejledning HER

Til sidst vil jeg gerne sige tusind tak for alle jeres søde kommentarer i mit sidste indlæg. Det varmer rigtig meget :O)


God torsdag