Der har bare været manglende energi til noget som helst kreativt.
Vi har her den 10.september passeret min fars dødsdag (2år). Selv om jeg nødigt vil indrømme det, tager det nok hårdere på mig end jeg vil være ved.
Jeg havde lovet mig selv ikke, at bruge min blog til det, men måske kan det hjælpe mig lidt. Savnet bliver bare større og større. Jeg mangler ham bl.a til alt det, jeg ikke kan finde ud af. Han var familiens handymand, kok og ................... Og til bare at være min far. Han blev kun 69.
Heldigvis har jeg på min terrasse de fineste hibiscus-"træer", som han selv har drevet frem. De giver så mange blomster og er et kært minde.
Til den mere muntre del af mit indlæg.
Jeg har igen købt garn der er 2. sort. fordi det smitter af. Men 10 nøgler bomuldsgarn for 50,-, det er da billigt. Det kan købes her.
Disse nøgler smitter ikke af på fingrene, som det sorte jeg har gang i gør :o). Jeg er snart færdig med boleoen, jeg strikker af det. Billeder kommer, når den er helt færdig.
Jeg har fundet på at vaske de nye garnnøgler i vaskepose. Det virker fint. Men det yderste lag hopper af i vask, så der er lidt at vinde op bagefter. MEN jeg har tænkt, at de næste jeg vasker kommer i en nylonstrømpe med en knude imellem hvert ngl. Så burde det problem være løst :o).
På billedet er der tre ngl. der er blevet vasket. De ser lyse ud, men de har akurat samme farve som dem der ikke har været en tur i maskinen endnu.
Er det ikke bare nogle flotte farver? Jeg regner med at hækle et nyt tørklæde, grydelapper og julehemligheder osv. af det.
God aften.

