Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag
Viser opslag med etiketten Fødselsdag. Vis alle opslag

onsdag den 7. august 2013

Skarpt hjørne blev rundet.... :0)

Har I lige lagt mærke til det fine vejr i dag? Fruen her på matriklen er rundet de 50 i dag :0) Jeg kan godt nok ikke rigtig mærke forskel med et nyt tal foran :O)

Jeg fik et kort hvor der stod:


Nu er du i din bedste alder!
Nu er du igen ung - blandt de gamle,
før var du gammel blandt de unge.

Sådan havde jeg ikke lige tænkt på det, men der er jo nok noget om det :O) hi hi

                                    

Jeg har haft en rigtig god dag med masser af solskin og gaver. Kort sagt en rigtig dejlig én af slagsen. 

                    

God nat/dag.


onsdag den 5. juni 2013

Det er i dag et vejr......:O)

Det må bestemt være fordi min "lille" dreng fylder 23 i dag. 



Flaget er hejst



....og bordet er dækket på terrassen. Der er gjort klar til grillede hotdogs og brunsviger. Han har selv valgt menuen :O)

God grundlovsdag til jer alle.



torsdag den 23. maj 2013

Et skarpt hjørne.... :O)

Så kom dagen, hvor manden min ramte et skarpt hjørne...... 50 år. Dagen i dag bliver fejret med solskin i haven og god mad i byen i aften :O) Gæsterne kommer først søndag til brunch.


Flaget set fra hængekøjen :O)
Så kan jeg nu i 2½ måneder gå og fryde mig over, at det hjørne har jeg ikke ramt endnu. He he :O) :O)

STOOORT TILLYKKE TIL MANDEN MIN 

God aften til alle.



onsdag den 8. august 2012

Et år mere på bagen... :O)

Ja så ændrede det sidste ciffer sig igen i går. Det er straks værre til næste år.... der er det dem begge :O(

Jeg blev begavet med mange fine ting. Blandt andet et nyt lille fint kompakt kamera (Canon IXUS 230HS). Det skal jeg nok blive glad for. Så nu bliver I nok belemret med en del billeder. Hvem ved ....? :O)




Et billede af en dejlig duftende skønhed i nærheden af vores gangdør. 

God onsdag aften.



onsdag den 20. juli 2011

Tidlig fødselsdagsgave... :o)

Jeg har allerede fået en fødselsdagsgave idag, selv om jeg først har fødselsdag i uge 31. De var sat ned, da jeg kom forbi dem, så jeg købte gaven til mig selv fra manden min :o)



















Jeg har længe ønsket mig et par Angulus sko alla dem, og når de så var sat ned til under en tredje del af normal prisen, så var der vel ikke så meget at betænke sig på, vel?

God aften.

søndag den 20. februar 2011

Fødselsdag og gaver

Tilde havde fødselsdag i går, og selvfølgelig skulle hun selv flage. Hun blev 8 år.
Hun har sit eget flag, når vi skal synge, når vi andre har fødseldag. Mest fordi at pinden på det er noget brugt af hundetænder :o) Men hun er meget vigtig, når hun får lov til at flage.
.


Hun fik også en gave. En tøjs-elg til tøjdyrs samlingen.
Hun er ikke til hårdt legetøj, men hun elsker ALLE sine dyr.
.


Hun er ikke den eneste, der har fået gaver det sidste stykke tid.
For snart et stykke tid siden vandt jeg et fint kort med august måned på (min fødselsdags måned) hos Fru Christensens hverdag. I går kom der endnu en gave jeg har vundet. 2 tilskærings bøger fra Kirkeby.
Kortet er hængt op, og jeg glæder mig til at se nærmere på bøgerne.
Tusind tak begge to.
.
God søndag.

lørdag den 7. august 2010

"Shopping" og fødselsdag

Oh what a beautiful morning.......... Ja vejret kan vi ikke klage over i dag. Næstsidste dag i ferien og hvis man lægger rigtig mærke til vejret, så må det skyldes, at jeg har fødselsdag:o)
Dagen startede med fødselsdags sang og gaver, og så morgenmad på terrassen. Dejligt.




De sidste dage i ferien har vi brugt på at shoppe lidt i Flensborg og i Faaborg. I Flensborg var vi bla. på Rothestrasse. Her ligger der en meget hyggelig lille garnbutik. Wollsucht hedder den. Her gjorde jeg lidt af et kup, synes jeg selv. Jeg købte 2 clover hæklenåle til 3,90 euro pr. stk. (ca. 29,75 kr omregnet). På det største af billederne nedenfor har jeg taget et billede af butikken.

I Faaborg på gågaden fandt jeg det fineste papir. Der var mange at vælge imellem, men jeg købte 3 stk. Det ses på det øverste lille billede nedenfor.

Den sidste 1½ dag inden arbejdet kalder igen skal bare nydes. Lave så lidt som mulig så tiden næsten går i stå :o)
God weekend der ude.

søndag den 23. maj 2010

Pinse, solskin og fødselsdag

Tidligt oppe. Alle flagene sat og det store flag hejst. Vi har holdt fødselsdag for gemalen idag.



Det har været en hyggelig dag med gæster. Vi var 15 mand (og så var vi ikke engang fuldtallig) til varm kakao, fødseldags-/danskvands boller, brunsviger (vi bor jo på fyn) og lagkage.



Camilla lavede rutebil-lagkage (glemte at tage et billede af den). Jens er vores brunsviger-ekspert, og så tog jeg mig af bollerne. Jeg vil lige give opskriften på bollerne fra mig.

Fødselsdags-/danskvands boller:

1 pk. gær

3 spsk. sukker

700 gr mel evt. Kornkammert

1/4 tsk. salt

1 danskvand (2,5dl)

1 æg

1 dl. olie

Gær tilsættes sukker og salt og opløses. Æg og olie kommes i. Derefter tilsættes danskvanden. Mel tilsættes og der æltes godt. Melmængden kan variere lidt. Dejen hæver i ca. ½ time. Bollerne formes og hæver igen i 15 min. Pensles med mælk.

Bages ved 220 gr. i 10-15 min. Opskriften giver ca. 20 boller

Det er simpelthen nogle fantastiske boller.

Velbekomme