onsdag den 13. juli 2011

Pakke og feriegarnindkøb....!

I går modtog jeg en pakke, som jeg godt vidste ville komme, men jeg kendte ikke indholdet. Den indeholdt en flettet taske. Tusind tak til Flet og sjov
Den er jeg rigtig glad for. Jeg vil så gerne lærer at flette sådan, men de vejledninger jeg har set, forstår jeg ikke. Nok fordi jeg lærer bedst, når jeg prøver med mine egne hænder.
     
Tasken er lavet af kaffeposer, tror jeg

Så til mit garn køb.... Ingen ferie uden at have noget nyt garn med hjem. Denne ferie er heller ingen undtagelse. Oppe i det nordjyske var ældste og jeg forbi Von Broich Mohair i Brovst. Hun havde noget rigtigt fint garn. Jeg fik købt 3 ngl. 1-trådet kidmohair med merinould. Det er bare så blødt og lækkert.

Båndet på billedet er købt i "Huset Møller"
 i Løkken. Det måtte jeg bare eje :o)


   

Jeg regner med, at garnet skal bruges til et tørklæde. Klik her og se det. Det er det store billede øverst. Det er ihvertfald den opskrift, jeg har med hjem. Men nu har jeg jo lige et andet tørklæde, der skal gøres færdigt først. Det er rart at have nye projekter liggende klar, man skal jo ikke kede sig :o)

Rigtig god onsdag, trods regnvejr


3 kommentarer:

  1. Der er ikke noget som pakker man ikke ved hvad indholder :-) jeg har også en og den bliver brugt flittig :-)Kram og forsat rigtig god sommer trods det kedelige vejr vi har fået.Else

    SvarSlet
  2. Hej Randi !
    Du har helt ret, tasken er lavet af emballeringsmateriale fra kaffeposer. Dejligt du kan lide den.....

    SvarSlet
  3. Jeg vil også gerne lære at flette...jeg har en veninde der fletter, hun har lovet er specielt personligt kursus til mig...God torsdag til dig!

    SvarSlet

Jeg vil blive rigtig glad for en lille kommentar i ny og næ:0)