søndag den 12. januar 2014

Hagesmække og lakridsmuffins... :)

Så er det endelig blevet gjort...... Oprydning i alle mine stofrester. Og pludselig dukkede der en masse små fine stykker op. Nogle af dem er i dag blevet til nye hagesmække til lillepigen (Klik HER hvis du vil se billeder af hende :O))




Hun er lige begyndt at få mos og grød, så der skal nogle hagesmække til:O) Der er stumper til mange flere, hvis det skulle blive nødvendigt :O)
Jeg har lavet samme model før, men denne gang er der kun stof på forsiden. Bagsiden er frotté med gummibagside, så bliver de ikke helt så tykke, og de er også mere "vandtætte". Mønsteret er HER fra.


Der er også blevet Lakridsmuffins i eftermiddag. Uhmmm så er der noget at hygge sig med, når der kommer "Arvingerne". Ser du det....?


Opskriften er min egen. Den blev til på et tidspunkt, hvor jeg skulle bage de muffins, som jeg plejede, men så var der flere af ingredienserne, der ikke var i køkkenet. Ja så må man jo improvisere :O) Heldigvis blev resultatet godt i følge familien.

Opskriften kommer her:

Lakridsmuffins :

250 gr. smeltet margarine
4 æg
300 gr. rørsukker
250 gr. mel
2 tsk bagepulver
3 spsk. lakridspulver

Margarinen smeltes. Æg og sukker piskes hvidt. Alle de tørre ingredienser kommes i. Til sidst tilsættes den smeltede margarine.

Dejen kommes i forme og bager 12-15 min ved 200 grader.

Velbekomme :O)


God søndag aften.




7 kommentarer:

  1. Ej hvor sjovt… jeg har også syet hagesmække idag. Men hvor er de bare flotte dem du har syet. Den model skal vist afprøves. Mine er med jersey forside og frotte med gummi bagside og skråbånd til at binde med.
    Her ser vi også Arvingerne men idag bliver det optaget, så vi kan se det efter håndboldkampen.

    God søndag aften.

    Kh Mette

    SvarSlet
  2. Det er en heldig lille prinsesse som du er mormor til :-)

    SvarSlet
  3. Det er en fin model du har fundet der. Den vil jeg prøve. Ikke at der er småfolk på vej, men måske lidt til lager, hvis nu...
    Vi ser ikke Arvingerne, men det er kun fordi jeg vil prøve ikke at være afhængig af serier kl. 20. Det kommer helt sikkert ikke til at holde året ud, men nu prøver jeg. Gemalen vil nok hellere bruge tiden på en sportskamp ;0D

    SvarSlet
  4. Hvor ærgeligt at sukker og margarine ikke lige er i min kostplan lige nu ;) men heldigvis kan opskrifter gemmes til senere brug for dine muffins har jeg lyst til at afprøve :)
    Jeg følger også med i Arvingerne

    SvarSlet
    Svar
    1. Forøvrigt nogle fine billeder af den lille prinsesse :)

      Slet
  5. De er allerede kommet i brug og de er bare helt perfekte!! :-) lige som de skal være og damens tøj er helt fint rent inden under :-) kan kun anbefale at andre laver dem, til jeres børn :-)

    SvarSlet
  6. Sikke da en lækkerbisken - du må da være helt rundtosset ;)
    Smukke hagesmække og tusinde tak for opskrift!

    SvarSlet

Jeg vil blive rigtig glad for en lille kommentar i ny og næ:0)