søndag den 23. maj 2010

Pinse, solskin og fødselsdag

Tidligt oppe. Alle flagene sat og det store flag hejst. Vi har holdt fødselsdag for gemalen idag.



Det har været en hyggelig dag med gæster. Vi var 15 mand (og så var vi ikke engang fuldtallig) til varm kakao, fødseldags-/danskvands boller, brunsviger (vi bor jo på fyn) og lagkage.



Camilla lavede rutebil-lagkage (glemte at tage et billede af den). Jens er vores brunsviger-ekspert, og så tog jeg mig af bollerne. Jeg vil lige give opskriften på bollerne fra mig.

Fødselsdags-/danskvands boller:

1 pk. gær

3 spsk. sukker

700 gr mel evt. Kornkammert

1/4 tsk. salt

1 danskvand (2,5dl)

1 æg

1 dl. olie

Gær tilsættes sukker og salt og opløses. Æg og olie kommes i. Derefter tilsættes danskvanden. Mel tilsættes og der æltes godt. Melmængden kan variere lidt. Dejen hæver i ca. ½ time. Bollerne formes og hæver igen i 15 min. Pensles med mælk.

Bages ved 220 gr. i 10-15 min. Opskriften giver ca. 20 boller

Det er simpelthen nogle fantastiske boller.

Velbekomme

4 kommentarer:

  1. TILLYKKE med manden... uhm, brunsviger ;-)

    SvarSlet
  2. Tillykke med manden.
    Så lige at du har noget med køer. Havde jeg vist det så havde der været flere køer i. Nå ja det må blive en anden gang. Var så spændt på om jeg var nødt til at sende en ny gave, for tænk hvis de var smadret ved ankomst.
    Knus.

    SvarSlet
  3. Hej Randi

    Jeg har lige bagt dine boller idag. De er super gode. God krumme. Nam med smør og ost.

    Kh. Lis

    SvarSlet
  4. Hej Randi.
    Nu har jeg tilfældigvis haft æren af at smage brunsvigeren - er det muligt at du kunne overtale eksperten at dele opskriften - den er helt genial!

    Jeg glæder mig allerede til den næste fødselsdag - bl.a. pga. brunsvigeren. :-)

    Knus fra Louise

    SvarSlet

Jeg vil blive rigtig glad for en lille kommentar i ny og næ:0)